Hvilken WiFi kanal er bedst?

Når det kommer til at vælge WiFi kanal, kan det være en rigtig god idé at gå efter at bruge en kanal, hvor der i forvejen ikke er mange andre på. Du kan nemt analysere din nuværende WiFi forbindele for at finde ud af, hvilke kanaler der bliver anvendt i nærheden. På den måde er det hurtigt at se, hvilken WiFi kanal der er bedst for dig at være på. Jo flere der benytter sig af samme WiFi kanal, desto langsommere kan din forbindelse også blive. Derfor kan der også være en idé i at holde øje med dette løbende, da det kan være nødvendigt at skifte kanal fra tid til anden. Det anbefales som udgangspunkt at bruge kanal 1, 6 eller 11.

Kan jeg selv skifte kanal?

Det er ikke altid selv muligt for dig at skifte kanal. Det er som regel noget, din internetudbyder skal klare for dig. Dog plejer det ikke at kræve meget mere end et opkald til din support og bede dem om at skifte kanal for dig. Du kan også være heldig, at du selv har mulighed for at indstille på dette inde på din egen side hos din internetudbyder. Når du er logget ind hos dem, kan du selv have en mulighed for at ændre kanal for din router. Men ellers er det ikke mere end et opkald væk.

Hvordan ser jeg de forskellige kanaler?

Hvis du gerne vil se, hvilke kanaler der bliver brugt i din opgang eller i dit nabolag, kan det være en rigtig god idé at hente den app, der hedder WiFi Analyzer. Med den kan du nemt og hurtigt scanne de forskellige WiFi signaler i området og finde ud af, hvilke kanaler de befinder sig på.

På den måde kan du meget nemt se, hvor der ikke er støj, og hvor du evt. kan vælge at lægge dit netværk, så du bruger en kanal, der i forvejen ikke er anvendt af alle de andre i området.