Mobilt Bredbånd Priser 2021

Data: 6 GB
Binding: 0 mdr.
Netværk: 3G+4G
Oprettelse: 0 kr.

Pris fra: 49 kr. / måned

Data: 5 GB
Binding: 0 mdr.
Netværk: 4G
Oprettelse: 0 kr.

Pris fra: 59 kr. / måned

Data: 20 GB
Binding: 0 mdr.
Netværk: 5G Klar
Oprettelse: 0 kr.

Pris fra: 100 kr. / måned

Data: Fri Data (1.000 GB)
Binding: 6 mdr.
Netværk: 4G+5G
Oprettelse: 99 kr.

Pris fra: 259 kr. / måned


Vil du gerne gøre det nemt for dig selv at komme på nettet på din tablet, bærbare computer, mobil eller tv, kan det være en god idé at anskaffe dig et mobilt bredbånd. Med et mobilt bredbånd har du mulighed for at få alle dine enheder på nettet uden ledninger eller besværlige installationer.

Et mobilt bredbånd fungerer på den måde, at du modtager et SIM-kort, som du kan sætte direkte i din iPad eller din computer, hvis du bare gerne vil have en enkelt enhed på nettet, eller du kan sætte det direkte i dit modem eller din router, hvor der er adgang til et SIM-kort. På den måde kan du få flere enheder på nettet på en gang, hvilket er smart, hvis der eksempelvis er flere i husstanden, der gerne vil online.

Hvor vi førhen har været vant til at skulle have teknikere ud og få installeret kabler i hele boligen for at kunne komme på nettet, kræver et mobilt bredbånd altså ikke meget mere end et SIM-kort – og hvis du gerne vil have flere online, som du kan med det gamle kablede ADSL eller fiber bredbånd, kan du bare sætte dit SIM-kort i en mobil router. På den måde har du WiFi tilgængeligt via den lille bitte router, du kan tage med dig overalt.

På den måde har du nemt WiFi i sommerhuset, i campingvognen eller på sejlbåden. Vær dog opmærksom på at langt de fleste abonnementer på mobilt bredbånd kun dækker i Danmark. Skal du til udlandet, skal du derfor kigge efter en anden løsning eller gøre brug af din mobildækning på din mobiltelefon.

Hvad er en mobilt bredbånd router?

En mobil bredbånd router er en mobil router, hvor der er adgang til at sætte et SIM-kort i. I en almindelig router, som du måske kender hjemmefra din bolig, skal der et kable i enden af den for at få signal rundt i huset. Men med en mobil router, kommer signalet altså direkte fra SIM-kortet, ligesom du er vant til det fra din mobiltelefon, og derfor er der ikke brug for ledninger eller kabler til at få en mobil bredbånd router online.

Det gode ved en router til mobilt bredbånd er også, at det ofte kører på batteri. Dermed skal du altså ikke engang tænke på at have et strømstik til den. Det gør den særligt velegnet til at tage med i sommerhuset, på campingferien eller hvor du nu har brug for at holde dig online. Batteriet skal dog oplades, som du kender det fra din mobil, men du kan sagtens bruge routeren en hel dag uden at løbe tør for batteri, alt afhængig hvilken model du vælger at købe.

Jo bedre en router du vælger at købe, desto bedre kvalitet får du også ud af dit internet. Har du eksempelvis købt mobilt bredbånd med 5G, skal du også have en router, der kan trække 5G, for at få den ønskede effekt. Så det er vigtigt, at du vælger dig en router, der matcher dine behov. Priserne på en router ligger som udgangspunkt fra 6-800 kroner og opefter. De kan også sagtens være meget dyrere, hvis du vil have den bedste kvalitet.

Kan jeg få mobilt bredbånd med 5g?

Ja, det kan allerede nu lade sig gøre at få mobilt bredbånd med 5G. Det er dog langt fra alle, der kan tilbyde dig det, og derfor er det også vigtigt at være opmærksom på, hvor du vælger at tegne dit abonnement til dit mobile bredbånd, hvis det er vigtigt for dig at komme på 5G netværket.

Et af de teleselskaber, der har været hurtigst ude med 5G i Danmark er Telmore. Så hvis du meget gerne vil have mobilt bredbånd på 5G netværket, kan det være en god idé at tjekke mulighederne ud hos Telmore.

Det forventes dog, at der kommer flere og flere teleselskaber med på denne vogn. Så hvis du ikke er vild med de priser, Telmore kører med, kan du altid vente et halvt eller helt år. Vi skal nok snart se en stigning i antallet af teleselskaber, som kommer til at tilbyde mobilt bredbånd på landets hurtigste netværk.

Mobilt bredbånd med fri data

Kan det så lade sig gøre at få mobilt bredbånd med fri data?

Ja, mange steder kan det faktisk godt lade sig gøre at få fri data med i dit abonnement. Hvis du ikke er sikker på, hvor mange GB du har brug for i dit abonnement, og hvis du er bange for at bruge for mange GB, i forhold til en fast pakke, kan det være en god idé at vælge fri data, så du ikke skal bekymre dig om, hvor mange GB du banker af hver måned.

Streamer du eks. mange videoer, og har du høje krav til antallet af GB i dit abonnement, kan det være bedre med fri data, så du ikke skal lade dig begrænse af eks. 50 eller 100 GB, som du hurtigt kan få brugt, når du hver dag gør brug af dit mobile bredbånd.

Mobilt bredbånd med fri data – hvad er FAir Usage grænse?

Når du vælger mobilt bredbånd med fri data, skal du dog ofte være opmærksom på, at det faktisk ikke er helt fri data, men at der er noget, der hedder en fair usage grænse, som typisk ligger på 1000 GB om måneden. Dermed har du teknisk set ikke fri data, men kan bruge op til 1000 GB hver måned.

Der skal dog mange timers streaming til, før du kommer helt op på 1000 GB. Men er det eksempelvis en større husstand, og har alle familiens medlemmer gang i en skærm og en internetforbindelse til det mobile bredbånd, er det klart, at det faktisk godt kan lade sig gøre at bruge 1000 GB på en måned.

Så det er godt lige at være opmærksom på dette, så du ikke ender med at bruge over de 1000 GB, hvis du har valgt fri data. Det står dog som regel også altid uddybet inde på teleselskabernes hjemmeside, når du skal finde dit abonnement.

Kan jeg få mobilt bredbånd uden binding?

Når du skal købe et abonnement på mobilt bredbånd, fungerer det gerne ligesom at købe et mobilabonnement. Nogle steder kan du finde et abonnement med en binding på seks måneder, mens du andre steder kan finde abonnementer med 0-1 måneders binding.

Så det kan absolut lade sig gøre for dig at finde et abonnement på mobilt bredbånd uden binding. På den måde kan du eks. nemt finde dig et mobilt bredbånd abonnement til dine måneder i sommerhuset, hvorefter du fra den ene dag til den anden kan sige det op, hvis du ikke har noget at bruge abonnementet til den anden halvdel af året.

Mange tilbyder dig endda også fri oprettelse på mobilt bredbånd, så det koster dig ikke noget at komme i gang foruden selve prisen på abonnementet.

Kan jeg streame med mobilt bredbånd?

Ja, du kan sagtens få mange timers streaming ud af mobilt bredbånd. Især hvis du vælger en løsning med fri data. Så skal der meget til, før du skal begynde at bekymre dig om den 1000 GB fair usage grænse.

Er du koblet op via en mobil bredbånd router, har du ofte ganske fin forbindelse til at kunne streame både film og serier, når du har lyst.

Hvad koster mobilt bredbånd?

Det kommer naturligvis meget an på, hvor du vælger at købe dit abonnement. Ligesom med mobilabonnementer, kan der også være stor forskel i prisen på mobilt bredbånd.

Nogle steder skal du ikke betale noget i oprettelse, mens du andre steder kan møde oprettelsesgebyrer på flere hundrede kroner. Nogle steder, som eksempelvis hos Oister, kan du finde abonnementer på helt ned til 49 kroner om måneden.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, om du får en router med fra dit teleselskab, når du opretter et abonnement, eller om du skal købe en mobil router ved siden af. Har du brug for en router, kan det være en ganske fin idé at bestille et abonnement hos en udbyder, der også giver dig en gratis mobil router med, så du ikke selv skal ud at købe sådan en bagefter. Det kan hurtigt spare dig for en del penge.

Men ligesom du kan finde abonnementer ned til 49 kroner, kan du også nemt finde abonnementer på op imod 4-500 kroner om måneden. Så det er vigtigt at tænke dig om, når du skal vælge det rette mobilt bredbånd abonnement.

Hvor mange GB har jeg brug for i mobilt bredbånd?

Det kommer meget an på dit forbrug. Hvis du bare skal bruge mobilt bredbånd til at kunne være lidt på Facebook, tjekke mails og nyheder, når du ikke lige er derhjemme, har du faktisk ikke brug for særlig mange GB i dit abonnement. Så kan du komme langt med bare 30 eller 60 GB om måneden, hvis der også gerne lige må være plads til lidt musikstreaming eller en film eller to.

Har du derimod et behov for at streame film, serier og live tv hver eneste dag, kan det være en rigtig god idé at overveje et abonnement med fri data, så du ikke skal tænke på, hvor mange GB du bruger. Skal du se et par timers live tv hver aften, kan du hurtigt bruge en god mængde GB data hver dag, og det løber jo hurtigt op.

Eller er I flere i jeres husstand, der skal streame, kan antallet af GB også hurtigt løbe i vejret, og her kan jeres husstand hurtigt få brugt de eks. 30 eller 60 GB, hvis du har valgt et af de små abonnementer. Så tænk over dit forbrug inden du vælger abonnement.

Hvor god forbindelse får jeg med mobilt bredbånd?

Langt de fleste abonnementer til mobilt bredbånd giver dig en 4G forbindelse, hvilket fungerer ganske fint til streaming, e-mails, nyheder, Facebook, Instagram og hvad du ellers har brug for. Så du kan godt forvente dig at få den samme hurtige forbindelse, som du er vant til fra din mobil, hvis du har 4G på den.

Har du brug for at game, eller vil du bare gerne have en så hurtig forbindelse som overhovedet muligt, kan det være en god idé at overveje mobilt bredbånd på et 5G netværk. Her er det sjældent, at du får en forbindelse på under 100 mbit/s, mens du på 4G tit kan have 10-50 mbit/s, alt afhængig hvor stærk en forbindelse du har, der hvor du er.

5G kan nemt give dig en fornemmelse af at være på fibernettet, hvor en 4G forbindelse godt kan minde om det lidt ældre ADSL.

Og så afhænger din hastighed jo også langt hen af vejen af, hvor god en dækning der er i det område, hvor du skal bruge dit mobile bredbånd. Bor du langt væk fra den nærmeste mast, er det klart, at du får en dårligere forbindelse, end hvis du eks. kobler dig på inde i byen. Men langt det meste af landet er nu dækket godt ind under 4G, og inden længe vil der også være 5G i det meste af Danmark.

Hvad er forskellen på mobilt bredbånd og wifi?

WiFi er tit det vi kender for trådløst internet i en bolig, på en skole eller i en virksomhed. Her sidder der routere og hotspots rundt omkring, der sørger for, at du er dækket af WiFi, uanset hvor i bygningen du befinder dig. Denne forbindelse til internettet kommer gerne fra en kablet forbindelse.

Ved mobilt bredbånd har du adgang til internettet via et SIM-kort. Dette SIM-kort kan du eks. sætte direkte i din tablet og dermed være på nettet, eller du kan sætte det i en mobil bredbånd router og dermed skabe en lignende WiFi forbindelse, som du kender det fra din bolig, skole eller arbejdsplads.

Forbindelsen på dette WiFi er dog bare ikke kablet, som du kender det fra almindelige bygninger med WiFi. Her kommer forbindelsen udelukkende fra SIM-kortet i routeren, men det danner stadig et WiFi hotspot, som en række enheder kan koble sig på.

Så vil du nemt kunne danne et WiFi i dit sommerhus eller i din campingvogn, som resten af husstanden kan koble sig på, kan du nemt gøre det med mobilt bredbånd og en mobil bredbånd router.