Hvilket teleselskab har bedst dækning?

Når du skal vælge nyt teleselskab, kan det være en god idé at kigge på, hvor god en dækning du kan forvente. Alle teleselskaber tilbyder nemlig ikke den samme dækning, og derfor er det eks. altid godt at tjekke, hvordan dækningen er hjemme hos dig, inden du vælger at oprette dit nye abonnement.

Dette teleselskab har den bedste dækning

Det er ikke til at sige, hvilket teleselskab der har den bedste dækning, da alle teleselskaber i Danmark gør brug af de samme tre netværk. Derfor er det bedre at kigge på netværket med den bedste dækning og så vælge et af de teleselskaber, der er på det netværk.

De tre netværk i Danmark er TDC/YouSee, 3 og Telia/Telenor. Og en god tommelfingerregel er, at TDC/YouSee netværket er det netværk med den bedste dækning. Dermed ikke sagt, at du ikke også kan få rigtig god dækning på de to øvrige netværk, da de også sagtens kan dække godt hos dig. Men vil du være sikker, kan du med fordel vælge et teleselskab, der arbejder på TDC netværket.

Hvilke teleselskaber bruger TDC netværket?

Hvis du gerne vil på det måske bedste netværk i Danmark, kan det være en god idé at vælge et teleselskab på TDC netværket. Herunder kan du se en liste over de teleselskaber i Danmark, der benytter sig af TDC netværket.

  1. YouSee
  2. Telmore
  3. Eesy
  4. Hallo
  5. Nettalk
  6. Unotel

Vælger du et af de teleselskaber på listen herover, kommer du automatisk til at være tilkoblet TDC netværket, hvilket giver dig nok den bedste dækning i Danmark. Det kan dog altid være en god idé at finde et dækningskort, inden du opretter dit nye abonnement, så du helt præcist kan se, hvilke af de tre hovednetværk, der dækker bedst i lige netop dit område. Du kan nemt slå din adresse op og se dækningen for dit område.